Nu leger vores pensionskasser udenrigsminister. Det kommer ikke til at gå godt, men Xi Jinping klapper

Så er vi der igen, hvor store danske pensionskasser skal politisere og botanisere i dansk udenrigspolitik. Det er ikke kønt. Pensionskæmperne PFA med 600 milliarder kroner under forvaltning og Akademikerpension med 150 milliarder kroner under forvaltning har hittet på, at de måske skal trække sig fra Kina og dermed sælge ud af deres beholdninger af kinesiske aktier og obligationer. Det skriver mediet Finans. »Jeg vil absolut ikke udelukke, at vi kunne finde på at trække os helt ud af Kina,« siger chefstrateg i PFA Tine Choi Danielsen til mediet. Den slags udtalelser vækker altid opsigt, fordi de passer ind i den aktuelle debat om Vestens forhold til Kina. Det er ikke nogen hemmelighed, at Kina senest har spillet en yderst problematisk rolle i krigen i Ukraine, hvor Kina har holdt fast i sin alliance med Rusland. Det kan godt være, at Kina ikke ligefrem sender våben til Rusland, men Kina sælger derimod en masse komponenter, som kan indgå i den russiske krigsproduktion. Man kan sige, at Kinas indirekte støtte til den russiske krigsindsats i Ukraine i sig selv kunne være grund til, at pensionsgiganter som PFA og Akademikerpension solgte deres investeringer i Kina. Det gælder ikke mindst Akademikerpension, som måske er Danmarks mest moralske pensionskasse. Det er ikke argumentet. Mister tålmodigheden med olieselskaber De fleste kan stadig huske, at Akademikerpension sidste år havde mistet tålmodigheden med store olieselskaber. »Efter årevis, hvor vi sammen med andre investorer har forsøgt at få disse selskaber til at ændre klimakurs, må vi konstatere, at topledelserne i selskaberne ganske enkelt nægter. Derfor har vi nu frasolgt og ekskluderet det sidste store selskab i vores portefølje«, sagde investeringsdirektør Anders Schelde dengang. Det forbliver en gåde, hvordan det kan være bedre at have penge placeret i diktatur, som undertrykker sine borgere, truer nabolande, udnytter det globale handelssystem til egen fordel og hjælper Rusland med at føre en angrebskrig i Europa, end i nogle olieselskaber. Derfor må man også undre sig over Anders Scheldes argumenter for muligvis at droppe Kina. Både Anders Schelde og Tine Choi peger på, at det er risikoen for, at Kina angriber sit naboland Taiwan, der er en vigtig begrundelse for at overveje at droppe de kinesiske investeringer. »Geopolitisk bliver det jo noget spekulativt. Men man kan godt fremføre det argument, at hvis Trump bliver præsident i USA, og han slutter fred med Putin, så er det jo lykkedes en autokrat at være en aggressor og slippe af sted med det. Og det kunne måske give (den kinesiske præsident, red.) Xi Jinping blod på tanden i forhold til at gøre det samme med Taiwan, som Putin forsøger med Ukraine,« siger Anders Schelde til Finans. Det er en påfaldende udtalelse. I virkeligheden er pointen fra Anders Schelde jo så den, at det i virkeligheden er Trumps skyld, hvis Akademikerpension sælger deres kinesiske aktiver, fordi det er Trumps vilje til at overlade Ukraine til Rusland, som får Kina til at invadere Taiwan. Man kunne i det lys foreslå, at hvis Trump og USA er så slemme, så skulle Akademikerpension sælge ud af deres amerikanske aktier og obligationer først. Tror ikke på autoritære regimer Og Anders Schelde tilføjer så et argument om afkast. »Ud fra en afkastmæssig betragtning alene tror jeg ikke på, at autoritære regimer på langt sigt leverer de økonomiske strukturer, der skaber gode afkast. Det er en af grundene til, at vi overvejer helt at trække os fra Kina,« siger han. Argumentet om afkast betød sjovt nok ikke noget, da Akademikerpension ville være aktivistiske i forhold til olieindustrien. Anders Schelde slår imidlertid fast, at Akademikerpension ikke investerer i kinesiske statspapirer, fordi der er »fuld plade« i forhold til ESG-konflikter, altså i forhold til miljø, sociale aspekter og governance. Akademikerpension har 0,4 procent af sine obligationsinvesteringer i nye markeder placeret i Kina. Man kan heller ikke rigtig mærke idealismen hos Tine Choi, som i Finans slår fast, at man jo gerne vil undgå, at ens penge bliver indefrosset i tilfælde af en konflikt med Kina over Taiwan. Det er ikke smukt med tanke på, hvor meget eksempelvis Carlsberg tabte, da Rusland beslaglagde bryggeriets russiske forretning. Carlsberg har taget en nedskrivning på 47 milliarder kroner på sin russiske forretning. Sagen er egentlig klar. Ikke et sidekontor i Udenrigsministeriet Pensionskasser som PFA og Akademikerpension er ikke et sidekontor til Udenrigsministeriet, som kan føre sin egen udenrigspolitik. Det må være den danske regering, som gerne snart og klart fortæller, hvad Danmarks Kinapolitik er, frem for at afholde handelsfremstød; det næste handler om life science og foregår i november. Hvorfor gør Danmarks Eksportråd det, hvis Kina lige om lidt invaderer Taiwan? Når PFA og Akademikerpension fravælger at investere i Kina, så løber de en risiko på kundernes regning. Det kan være, den risiko er beskeden, men det er ikke Anders Schelde eller Tina Choi, som mister noget, når PFA og Akademikerpension vælger grønt eller siger nej til rødt. Man kan jo, som eksempelvis PFA gør i forhold til klima, overlade det til kunderne, om de ønsker en grøn portefølje eller en portefølje med eller uden et kommunistisk diktatur med en truende adfærd over for Taiwan. Det er et skråplan, at pensionskasser leger aktivistiske og moralske overdommere og udenrigsministre. Men lidt godt kommer der dog ud af det hele. Hvis der ud af meldingerne fra PFA og Akademikerpension kan skabes lidt opmærksomhed om Kinas voksende magt i verden og deres bevidste forsøg på at udfordre Vesten, så er det på høje tid. Hoarder fødevarer og kritiske råstoffer Det seneste nye er, at Kina hoarder store lagre af fødevarer, naturgas og kritiske råstoffer for at opbygge modstandsdygtighed over for Vesten samt muligvis for at have lagre til at klare sig selv, hvis situationen om Taiwan skulle udvikle sig. Det er temmelig ildevarslende. Overvismand Carl-Johan Dalgaard siger i et interview med Berlingske, at der er en stærk tendens til en stadigt voldsommere fragmentering af den globale handel. »Siden Ruslands invasion af Ukraine har der været en tendens til, at international varehandel er faldet mere mellem lande i forskellige politiske blokke end mellem lande i samme politiske blok,« står der i den seneste vismandsrapport. IMF, som har udgivet en stor rapport om fragmenteringen af verdenshandlen, vurderer, at udviklingen i et ekstremt scenario kan koste syv procent af det globale BNP og desuden hæmme den grønne omstilling, som er dybt afhængig af sjældne råstoffer. Vi ved allesammen godt, hvad der sker, når nogen hoarder lagre af kritiske råstoffer, og når protektionismen tiltager. Så skader det velstanden og øger inflationen, hvilket ikke mindst er gift for en lille åben økonomi som den danske. Lad os endelig få en debat om Kina. De er åbenlyst ikke vores venner, desværre, for så ville verden være et mere fredeligt sted, og det kommunistiske land ville følge spillereglerne i det internationale økonomiske system. Thomas Bernt Henriksen er Berlingskes erhvervskommentator https://www.berlingske.dk/kommentar/nu-leger-vores-pensionskasser-udenrigsminister-det-kommer-ikke-til-at